Kandidat-debat i uvante omgivelser

I forbindelse med KU's forårsfestival var der af studenterforeningen Internation Debat blevet arrangeret en debat om det forestående EP-valg. Der var repræsentanter fra alle partier undtagen Dansk Folkeparti, da deres kandidat havde været nødt til at melde fra i sidste øjeblik. Selve debatten blev afholdt på utraditionel vis. Vi var i et stort festtelt hvor de fleste allerede havde fået skænket en øl. Så lidt uformelle rammer, der også gav anledning til en uformel debat.

Og kandidaterne var ikke længe om at tage denne uformelle stemning til sig. De klassiske formelle fraser var gemt væk, og var erstattet af mere spydige kommentarer om hinandens politik. Emnet for debatten var frit og med Martin Krasnik ved roret blev panelet styret med hård hånd, selvom politikerne ikke altid var lige villige til at tie stille. Mange emner blev diskuteret, herunder holdning til patentdomstol, velfærdsydelser, lobbyisme, euro, indvandring (på EU-plan) samt meget andet.

Kandidaterne blev blandt andet bedt om at forholde sig til et meget kritisk spørgsmål fra publikum om lobbyisme, og lobbyismens følger for den førte politik i EU. Desuden blev der også spurgt om hvad de mener EU skal gøre ved de mange flygtninge, der kommer til EU. Til begge spørgsmål var det svært at hive et klart svar ud af politikerne. Dog fik man set politikerne agere i en lidt andre omgivelser end normalt, hvilket gav god underholdning til tilhørende, og selvom substansen i debatten aldrig blev specielt høj så havde folk, der muligvis ikke følger med i politik, en chance for at få set de forskellige kandidater og partier an.

Concord workshops

Vi havde glæden at kunne deltage i Concords arrangement om #EUiVerden projektet. Der blev afholdt forskellige workshops som kunne bruges til projektet

I forbindelse med Christel Schaldemoses og Kirsten Aukens besøg på Concord arrangementet blev der også organiseret en række workshops som kunne være anvendelige i #EUiVerden projektet. Vi fra AI besluttede os for at deltage i de to workshops der omhandlede: forskellen mellem Twitter og Facebook som medie, og tips til hvordan man kan stille gode spørgsmål til politikere.

Den ene workshop handlede om forskellen, fordelene og ulemperne ved de to sociale medier Twitter og Facebook. Facebook udmærker sig når man skal ud med budskaber - man kan hurtigt poste opslag på Facebook, med holdninger, udtalelser osv. Ligeledes er Facebook også mere udbredt i Danmark, der er et større publikum som man kan 'bombardere' med information.
Twitter derimod er mindre udbredt i Danmark og dermed har man også et mindre publikum på Twitter. Ligeledes har man også kun 140 tegn at gøre godt med. Twitter bruges til meget kortere udtalelser og meddelelser. Twitter er mere udbredt hos journalister og dette er en demografi man kan ramme meget bedre på Twitter end på Facebook.

Den anden workshop handlede om at stille gode spørgsmål til politikerne. Politikere er dygtige til at snakke udenom når de bliver spurgt og derfor skulle vi være bedre rustet til at stille spørgsmål. Spørgsmål må ikke være for lange, ellers er der fare for at miste den røde tråd og så for man i hvert fald ikke et ordenligt svar. Spørgsmålene skal også helst formuleres præcist og så det giver ordentlig mening. Ligeledes skal der også helst være en relevans og aktualitet over spørgsmålene - de skal gerne kunne relateres til den givne debat og politiker.

Vi hos AI takker Concord for et dejligt arrangement med gode og spændende workshops.

EU & Menneskerettigheder

Menneskerettigheder bør sikres på flere områder end bare det udviklingspolitiske.

Menneskerettigheder er en hjørnesten i den vestlige verden og derfor er menneskerettigheder et princip som EU skal understøtte i både sin interne og eksterne politik. EU arbejder med en rettighedsbaseret udviklingspolitik, hvilket betyder at de borgerlige, politiske, sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder er i centrum af udviklingspolitikken - fra planlægning og udformning til implementering. [1]

I 2012 vedtog det Europæiske Råd "Strategic Framework and Action Plan on Human Rights and Democracy". Dette lagde grundlaget for den rettighedsbaserede tilgang til udviklingspolitikken som nu mangler at konkretiseres og realiseres i praksis. Europa-Parlamentarikerne har her en mulighed for at presse på og sikre at EU spiller en endnu større rolle i opretholdelsen af menneskerettigheder verden over. Hvis EU virkelig skal slå igennem på menneskerettigheds området så bliver det nød til at brede sig udover andre områder - ikke bare udviklingspolitikken. Lissabon-traktaten fastslår at EU og dertilhørende medlemslande skal strømline politikker overfor udviklingslandene. Man skal altså sørge for den rettighedsbaserede tilgang fra udviklingspolitikken spreder sig til handelspolitikken, EU's generelle udenrigspolitik og erhvervspolitik. Hvis menneskerettighederne ikke også varetages på disse områder modarbejder den således udviklingspolitikken og det hele bliver kontraproduktivt. Lissabon-traktaten giver os denne mulighed for at styrke menneskerettighederne i udviklingslandene over en bred front - ikke bare enkelte områder. [2]

Som følge af Lissabon-traktaten er Europa-Parlamentet blevet tildelt mere indflydelse på mange EU politiske områder. I Parlamentet arbejdes der også med menneskerettigheder, specielt "Underudvalget for Menneskerettigheder (DROI) arbejder hårdt for at fremme menneskerettigheder. Dette udvalg tilrettelægger diskussioner og høringer i Parlamentet vedrørende menneskerettigheder.
Kandidaterne til EP-valget 2014 kan også kæmpe for menneskerettigheder. De opfordres til at søge ind i de relevante udvalg i Parlamentet, såsom: Udenrigsudvalget, Udviklingsvalget, Udvalgene for Menneskerettigheder, Forsvar og Sikkerhed og International Handel. Som det står nu er der ingen danske medlemmer i disse udvalg, dette burde der gerne blive lavet om på. [3] Ligeledes opfordres kandidaterne til at samarbejde på tværs af disse udvalg for opretholdelsen af menneskerettigheder verden over.

Et #EUiVerden kan gøre den til et bedre sted for alle.

Christel Schaldemose og Kirsten Auken giver unge aktivister indblik i EU

#EuiVerden

Et samarbejde startet af Concord Danmark, der involverer Amnesty International, Red Barnet Ungdom, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælps Ungenet, Concito, Ibis og Nødhjælpens Ungdom.

Unge viser til årets EP valg, at troen på, at danskere, og især unge, ikke er interesseret i EP valg hører fortiden til. #EuiVerden, som I måske har hørt om, mødtes for første gang i Februar. Dagen inkluderede taler om Europaparlamentet, workshops om at lobby EP kandidater og muligheden til at lære hinanden og de forskellige organisationers sager at kende.

Concord Danmark havde fået EU parlamentariker, Christel Schaldemose, til at komme og fortælle om EU’s rolle og give os unge lidt inside-viden. Hun startede med at fortælle, hvor stor en rolle EU er i dagligdagen (hvis nogen er i tvivl er det alt fra hvilke volt mobil opladere må have og deres sendestyrke til, vi citerer Schaldemose: at vi tager ”EU med i sengen” (EU bestemmer angående kondom, spiral, medicin).

Schaldemose

AI’s fokus indenfor EU i verden er asyl- og flygtningepolitik et emne Schaldemose var inde på. EU er ikke gode til at være solidariske fx med henblik på Sydeuropæiske lande ift. Nordafrika. EU lader flygtningene være de enkelte landes problem og landene sender derfor flere både for at patruljere for at forhindre det. EU’s grænser er generelt et sensitivt emne i EU. Der er ikke folkeopbakning til at åbne døre, men der er opbakning til at være mere humane og støttende -især efter bådulykken ved Lampedusa, der satte fokus på problemerne. AI har ingen politiske holdning til Christel Schaldemose eller EU's grænser men vi ser gerne, at der bliver lavet politikker der sikrer flygtninge- og asylansøgeres rettigheder.

Kirsten Auken fra Folkekirkens Nødhjælp fortalte de unge om kunsten i at lobby politikere.

Auken

Auken belyste vigtigheden i dokumentation når man skal lobby politikere. EU blev nævnt som verdens største bidragsyder, men Auken informerede også om en meddelelse, der blev sendt fra EU kommissionen i 2012: At EU-ambassader skulle i kontakt med civilsamfundet og vigtigheden i dette. Det blev belyst for at understøtte hvor vigtigt det er, at vi involverer os i EU og at vi har en chance, som civilsamfund, for at blive hørt. Dermed må vi opfordre til, at I prøver at sætte fokus på EU’s globale rolle for EP kandidaterne. Alliancer og samarbejde blev understreget som vigtige for, at vi kan få dem til at lytte. Auken kom derudover med råd til de unge, når de kontakter EP kandidater: Hun huskede dem på, at have dokumentation, respekt, huske at lytte og evnen til at tilpasse sig til personen og partiets dagsordenener.

Vi er ekstremt glade og taknemmelige for Christel Schaldemoses indblik i EU og Kirsten Aukens ekspertise i kunsten at lobby politikere og selvfølgelig Concord Danmarks engagement der gjorde denne dag mulig!

Tak til Concord Danmark, Schaldemose og Auken for en dejlig og lærerig dag!!

Vi råder alle til at følge med i debatten om EU og at støtte et EU i verden!

Vi forlanger et EU der varetager menneskerettigheder i deres asyl- og flygtningepolitik!

Europaparlaments kandidater bør sætte fokus på de menneskerettighedskrænkelser der foregår i Sydeuropa og i Middelhavet i forhold til flygtninge og migranter.

Den Europæiske Union har forpligtet sig til en menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejde[1]. Dette konflikter med behandlingen af flygtninge der søger til Europa for at undgå krig og tortur i deres hjemlande. Tidligere forsøgte mange at flygte via Tyrkiet og videre til Grækenland, men i 2012 opførte Grækenland et 10,5 km langt pigtrådshegn langs den tyrkiske grænse. EU’s grænseagentur, FRONTEX, sendte derudover vagter til Grækenland for at hjælpe med at holde migranter og flygtninge ude af landet – og EU[2]. Derefter blev ruten over Middelhavet den primære rute til Europa EU. De europæiske lande har ret til at kontrollere deres grænser men dette bør ske i overensstemmelse med menneskerettigheder og EP kandidaterne opfordres derfor til at inkludere menneskerettigheder i den generelle udenrigspolitik i EU.

EU er betydende og har utallige gange vist deres indflydelse. Derfor er det bekymrende at de bryder konventioner ved deres behandling af flygtninge. Ifølge FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder har alle ret til at søge asyl og få deres ansøgning behandlet. EU burde gå i front og vise flygtninge at deres menneskerettigheder opretholdes. Ifølge flygtningekonventionen og torturkonventionen må ingen sendes tilbage til et land hvor vedkommende er i fare for tortur eller umenneskelig behandling[3]. Ikke sagt at EU skal åbne deres grænser, men der skal foretages ændringer der forsikrer flygtninges rettigheder.

EU burde ikke tillade de dødstal deres grænsepolitik har medført, især når de burde have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udenrigspolitik.  I de sidste 20 år er omkring 20.000 mennesker druknet på vej til Europa, og folk i havsnød bliver desværre ofte ikke hjulpet[4]. Dette blev endnu engang vist ved det omtalte skibsbrud udenfor den Italienske ø, Lampedusa. Da båden begyndte at synke ca. 1 km udenfor Lampedusa i oktober 2013, nægtede den Italienske kystvagt at hjælpe, da det ikke fulgte kystvagtens  protokol. Dette forårsagede at over 350 mennesker mistede livet inkl. børn og babyer. EP kandidaterne burde stræbe efter at ændre disse resultater.

EU arbejder med andre problematikker end flygtninge men eftersom EU’s årlige rapport om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 bekendtgjorde at menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom er gensidigt afhængige[5], burde man indtænke mennekerettigheder i asylpolitikken. Dette er ikke kun i interesse for flygtninge men også for  de 85 % af den europæiske befolkning, der mener, at det er vigtigt at hjælpe mennesker i udviklingslandende[6]

Tilbage er der kun at udfordre EP kandidaterne til at give deres bud på, hvordan vi implementerer menneskerettigheder i asyl- og flygtningepolitik i EU samtidig med, at man varetager EU’s ønske om kontrollerede grænser.

Vi støtter et #euiverden.

Bibliografi:

Concord Danmark. » www.concorddanmark.dk.« Concord Danmark. <http://www.concorddanmark.dk/?type=page&id=448&itemid=3942>.

Conducted by TNS Opinion & Social at the Request of the European Commission, Directorate-General Development and Cooperation – EuropeAid. November 2013. Red. Special Eurobarometer 405. Rep. no. 405. <http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_405_en.pdf>.

»Folketinget - EU Oplysningen.« www.euo.dk. <http://www.euo.dk/emner/euvalg/inspi/upload/1383776412/Amnesty%20International.pdf>.

---

[1] (Concord Danmark)

[2] (Europas Sorte Samvittighed: Flygtninge Og Migranter På Grænsen Til Europa)

[3] (Europas Sorte Samvittighed: Flygtninge Og Migranter På Grænsen Til Europa)

[4] (Europas Sorte Samvittighed: Flygtninge Og Migranter På Grænsen Til Europa)

[5] (Concord Danmark)

[6] (Conducted by TNS Opinion & Social at the Request of the European Commission, Directorate-General Development and Cooperation – EuropeAid)

Projektplanlægning 101: Det grundlæggende ved et projekt og dets faser

Marianne Gyldenpistol og Susanna Warhammar

Informationen der bliver viderebragt i denne serie, Projekplanlægning 101, kommer fra et Projektlederkursus som blev afholdt af Amnesty International Sverige d. 24.-26. Januar 2014 i Stockholm arrangeret af Marianne Gyldenpistol og Susanna Warhammar. Kursets mål var at lære dets deltagere teknikker og metoder til at planlægge projekter og at afslutte med en projektrapport.

Hvad er et projekt?

Et projekt er tidsbegrænset og har et tydeligt afgrænset mål. Desuden defineres det ved at have specifikke ressourcer og særskilte arbejdsformer.

Hvad er faserne af et projekt?

Idé fasen

Deltagere til Projektlederkurset i fuld gang med at brainstorm

I denne fase er det vigtigt at huske på projektets baggrund og formål. Hvad skal projektet bruges til og hvordan formidler vi det i relation til AIs arbejde? Vurdér hvilke prioriteter AI’s arbejde har i det tidsrum projektet foregår og sammenlign det med jeres grund for projektet – stemmer det overens? Det kan også være vigtigt at huske på den information man vil formidle og  hvilket arbejde Amnesty har lavet indenfor emnet. Er der evt. andre grupper der har lavet noget lignende, eller arbejdet med emnet før, som I kan rådføre jer med?

HUSK! Den vigtigste ting ved idéfasen er at starte med at glemme alle de ting du lige har læst og være kreativ. Brainstorm. Tænk ud af boksen. Først efter I har været kreative kan I vurdere hvor realistisk det er, og planlægge idéen således at det passer med baggrund og formål. 

Definér opgaven

Før I planlægger jeres projekt er det vigtige at have en et klart mål. Her kan I anvende SMARTA (Specific, Measurable, Achievable, Relevant and Timely) som er et akronym der anvendes til at skabe et godt mål: Et mål der er specifikt, målbart, realistisk, relevant og har et tidsrum.

HUSK! De to største fejl begået i denne fase er urealistiske mål og urealistiske tidsplaner.

Planlægning

I denne del hvor planlægningen starter er det vigtigt at have fokus på miljøet i gruppen. Det er vigtigt at opretholde et godt miljø ved at lære hinanden at kende udenfor AI således at I har det godt med hinanden – det tillader som regel et bedre samarbejde når man planlægger opgaven og dermed en bedre projektplan! Det kan være godt at aftale de specifikke møde datoer i forvejen og roller således at I har en klar struktur og dermed kan fokusere 100 % på projektet. Nu skal I nemlig til at tænke praktisk. Hvad er budgettet? Opvejer udbyttet af projektet de ressourcer der er brugt på det – både økonomisk og tidsmæssigt. Hvor skal det afholdes? Hvilket sted ville hjælpe jer med at opnå jeres mål bedst: Kan I evt. tilslutte jer lokale arrangementer eller  samarbejde med en anden gruppe?

HUSK! De ting der ikke klargøres i starten af planlægningen leder ofte til konflikter senere i arbejdsprocessen.

Gennemførelsen

For at gennemførelsen af ens projekt går så let som muligt er det en god idé at lave delmål således at man har mil stolper man følger - det gør det mere overskueligt. Det er også vigtigt at udnytte gruppemedlemmernes kompetencer for at bruge gruppens ressourcer bedst muligt: Er der én der er kreativ? Én der er god til at holde overblik? For at ressourcerne bliver udnyttet optimalt er det også vigtigt at kommunikere. Er det en god idé at mødes før et event og aftale hvordan I bedst tager fat i folk på gaden eller i cafeteriet? 

HUSK! Koordinering af projektet, både internt og eksternt, er vigtigt for at opnå et succesfuldt projekt.

Opfølgning

Opfølgning er meget vigtigere end man tror! Et projekt indeholder adskillelige faktorer så opfølgning er nøglen til succes. Det er vigtigt kontinuerligt at følge op på delmål og revidere projektplanen – således at i håndterer problemer head-on. Måske havde I planlagt at holde et arrangement udenfor men der er en storm – så må man tænke kreativt og revurdere planen således at man stadig kan opnå sine delmål og mål. Dernæst er det super vigtigt at lære af erfaring f.eks. skriv jer bag øret at udendørsarrangementer skal have plan b hvis det er dårligt vejr så I ikke begår den fejl igen.

HUSK! Det er rigtig godt at dokumentere de ændringer I foretager i løbet af processen så I kan lære af jeres erfaringer!

Afslutning

Det er som regel sværere at udføre et projekt end at planlægge det. Sørg for at jeres projekt bliver synliggjort således at folk møder op! Del det med andre! Hvordan gør I dette? Derudover skriv en projektplan så i kontinuerligt har styr på delmål, deadlines og mulige problemer.

HUSK! De sociale medier er et kæmpe forum for aktivister der ikke har råd til at reklamere i aviser og på TV. DEL! DEL! DEL!

Evaluering

Det er altid vigtigt at evaluere således at man udvikler sig som aktivist og som gruppe. Nåede I målet? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvordan gør I det bedre næste gang? Evaluer både interne og eksterne faktorer. Skriv en afslutningsrapport således at I ikke glemmer jeres erfaringer.

HUSK! Det er vigtigt at fejre at man har gjort et godt stykke arbejde og nyde sine resultater, så hold en fest for gruppen eller hold gruppemiddag så I opretholder jeres motivation for det fantastiske arbejde I gør!

Marianne Gyldenpistol, Marie-Louise Hansen og Susanna Warhammar

Nu hvor det sidste ord er skrevet til dette indlæg vil jeg fejre det med en chai latte!

Føl med næste gang:

Projektplanlægning 101: Metoder til Idéfasen

Bibliografi:

- Nygren, Sven. Projektmakaren - Om Konsten Att Skapa Utrymme För Eldsjälar. 4th ed. Vol. 2. N.p.: Ledarinstituten, 2006. Print.

 - http://www.amnesty.se/

WIRE Januar/Februar

Hvis man har en interesse for Amnesty International, menneskerettigheder og aktivisme eller bare vil læse interessante, rørende og skræmmende beretninger fra alle afkroge af vores planet, så kan vi varmt anbefale Amnestys globale magasin "Wire". Her er altså hverken tale om musikmagasinet, tv-serien eller bandet - Men derimod et magasin med fokus på Amnesty's kampagner, research og aktive, der sammen kæmper for menneskerettigheder.

I Januar/Februar-udgaven er fokus blandt andet på "My Body, My rights"-kampagnen, der med begyndelse i marts, sætter fokus på mange aspekter af seksuelle og kropslige rettigheder. Man kan blandt andet læse om den marokkanske kvinde Amina Filali, der i 2012 begik selvmord efter et tvangsægteskab med en mand, der havde voldtaget hende, og om Beatriz fra El Salvador, der nær mistede livet under en livstruende graviditet, da hun grundet landets strenge lovgivning ikke måtte få en abort.

Man kan også læse artikler om det fantastiske arbejde der udføres af menneskerettighedsaktivister i blandt andet Burkina Faso hvor sex er et tabu, i Turkmenistan hvor udenlandske medier er forment adgang og i USA, hvor youth-aktivister i efteråret rejste landet rundt med deres "Game of Drones"-kampagne for at sætte fokus på militærets brug af droner i f.eks. Pakistan.

"WIRE" udkommer hver anden måned og kan læses online på Amnesty Internationals globale hjemmeside

Amnesty youth-dag

Tilbage i november holdte Amnesty en youth-dag for alle interesserede og engageret i de forskellige youth-grupper på diverse gymnasier i hele landet. Dagen var fyldt med spændende foredrag af Gonzalo Vargas og Maryam al-Khawaja, samt relevante workshops som grupperne kan bruge i deres videre arbejde.

Første foredrag var med dansk-chilenske Gonzalo Vargas, der kom til Danmark på fulgt fra Pinochets militærstyre i Chile. Gonzalo arbejdede for Allendes regering frem til militærkuppet i 1973. Efter kuppet blev han taget til fange, og måtte se sin ven og tidligere sekretær angive ham som en farlig socialistisk ideolog. Det betød at Gonzalo blev sendt i fangelejr, hvor han oplevede tortur, fysisk såvel som psykisk. Gonzalo var på trods af alle forfærdelighederne i stand til at holde modet oppe. Han beskrev også hvordan han en dag modtog et brev, mens han stadig var i fangelejren. Han beskriver hvordan dette brev gav ham et håb og tro på overlevelse. Brevet var fra Amnesty International, og der stod, at man vidste han var der, og at man arbejder på at få ham fri, hvilket også lykkedes. Dog var han stadig i juntaens søgelys, og endte med at bo på den danske ambassade indtil han kunne komme til Danmark som politisk flygtning. Han havde også en pointe om at man skulle tilgive sine bødler, for de var også mennesker, og havde noget godt i sig, de var bare blev manipuleret. Da Gonzalo kom tilbage til sit hjemland efter juntaens fald mødte han sin gamle sekretær, der også havde været hans bøddel. Han snakkede med ham, og fortalte, at han var tilgivet, dog brød han sammen og sagde undskyld og han havde det forfærdeligt med hvad han havde gjort. Gonzalos historie var meget følelsesladet og så også ud til at gøre et stort indtryk.

Efterfølgende havde vi workshops, hvor vi havde henholdsvis en presseworkshop om hvordan man skriver et læserbrev og en Skriv-for-liv-workshop, der handler om den aktuelle kampagne, der startede i november, og forsatte i december. I presseworkshoppen fik vi først et indblik i hvordan et godt læserbrev bygges op. Derefter skulle vi selv sidde i grupper og arbejde på at udarbejde en overskrift, en indledning og en kort redegørelse for hvad der ellers skulle stå. I den anden workshop skulle vi se på sagerne fra Skriv-for-liv kampagnen, hvor vi skulle diskuterer hvilke menneskerettigheder, der bliver krænket. Dette gav et mere konkret indblik i hvad Amnestys beskæftiger sig med, hvor det også var lærerigt at kunne bruge menneskerettighederne i praksis.

Sidste foredrag på dagen var med Maryam al-Khawaja, der er datter til den dansk-bahrainske Abdulhadi al-Khawaja, der lige nu sidder fængslet i Bahrain for fredligt at have demonstreret for at fremme menneskerettigheder og demokrati i Bahrain. Hun fortalte om forholdene i fængslet for sin far, hvor han har været udsat for tortur, samt blev tvangsfodret under sultestrejken som Abdulhadi gennemførte under stor mediebevågenhed fra Danmark. Hun fortalte også hvordan man kunne gøre en forskel i organisationer som Amnesty blandt andre. Yderligere fokuserede hun også på mediernes rolle i denne sag, dog har medierne ikke så meget fokus på Bahrain-problematikken, da der ikke er meget nyt at rapportere om. Det var meget spændende at høre én så tæt på en person, der sidder som samvittighedsfange fortælle hvilken forskel man kan gøre, og at det betyder noget for personen, at andre gør noget.

Dagen blev sluttet af i mindre formelle rammer med en god aftensmad og en gang speed dating, så man også kunne snakke med andre end dem fra ens egen gruppe.