tirsdag den 29. april 2014

Christel Schaldemose og Kirsten Auken giver unge aktivister indblik i EU


#EuiVerden
Et samarbejde startet af Concord Danmark, der involverer Amnesty International, Red Barnet Ungdom, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælps Ungenet, Concito, Ibis og Nødhjælpens Ungdom.

Unge viser til årets EP valg, at troen på, at danskere, og især unge, ikke er interesseret i EP valg hører fortiden til. #EuiVerden, som I måske har hørt om, mødtes for første gang i Februar. Dagen inkluderede taler om Europaparlamentet, workshops om at lobby EP kandidater og muligheden til at lære hinanden og de forskellige organisationers sager at kende.


Concord Danmark havde fået EU parlamentariker, Christel Schaldemose, til at komme og fortælle om EU’s rolle og give os unge lidt inside-viden. Hun startede med at fortælle, hvor stor en rolle EU er i dagligdagen (hvis nogen er i tvivl er det alt fra hvilke volt mobil opladere må have og deres sendestyrke til, vi citerer Schaldemose: at vi tager ”EU med i sengen” (EU bestemmer angående kondom, spiral, medicin).

Schaldemose



AI’s fokus indenfor EU i verden er asyl- og flygtningepolitik et emne Schaldemose var inde på. EU er ikke gode til at være solidariske fx med henblik på Sydeuropæiske lande ift. Nordafrika. EU lader flygtningene være de enkelte landes problem og landene sender derfor flere både for at patruljere for at forhindre det. EU’s grænser er generelt et sensitivt emne i EU. Der er ikke folkeopbakning til at åbne døre, men der er opbakning til at være mere humane og støttende -især efter bådulykken ved Lampedusa, der satte fokus på problemerne. AI har ingen politiske holdning til Christel Schaldemose eller EU's grænser men vi ser gerne, at der bliver lavet politikker der sikrer flygtninge- og asylansøgeres rettigheder.



Kirsten Auken fra Folkekirkens Nødhjælp fortalte de unge om kunsten i at lobby politikere.


Auken
Auken belyste vigtigheden i dokumentation når man skal lobby politikere. EU blev nævnt som verdens største bidragsyder, men Auken informerede også om en meddelelse, der blev sendt fra EU kommissionen i 2012: At EU-ambassader skulle i kontakt med civilsamfundet og vigtigheden i dette. Det blev belyst for at understøtte hvor vigtigt det er, at vi involverer os i EU og at vi har en chance, som civilsamfund, for at blive hørt. Dermed må vi opfordre til, at I prøver at sætte fokus på EU’s globale rolle for EP kandidaterne. Alliancer og samarbejde blev understreget som vigtige for, at vi kan få dem til at lytte. Auken kom derudover med råd til de unge, når de kontakter EP kandidater: Hun huskede dem på, at have dokumentation, respekt, huske at lytte og evnen til at tilpasse sig til personen og partiets dagsordenener.



Vi er ekstremt glade og taknemmelige for Christel Schaldemoses indblik i EU og Kirsten Aukens ekspertise i kunsten at lobby politikere og selvfølgelig Concord Danmarks engagement der gjorde denne dag mulig!

Tak til Concord Danmark, Schaldemose og Auken for en dejlig og lærerig dag!!

Vi råder alle til at følge med i debatten om EU og at støtte et EU i verden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar