søndag den 10. november 2013

Kampagneseminar i Odense 2/11-2013


Et lille referat af vores tur til kampagneseminaret i Odense Mødecenter lørdag d. 2 november. Vi startede på Hovedbanen kl. 6. 40, så vi var selvfølgelig meget trætte.


Vi ankom i god tid til Odense, og fik snakket med nogle af de andre deltagere. De fleste kom fra lokalgrupper rundt omkring i Danmark, bl.a. Nordsjælland og Nordjylland, og endda en enkelt, der kom helt fra Grønland.


Erik der viser hvor stor Amnesty er blevet.


Det hele startede med en lille intro fra
bestyrelsesformanden Lasse, inden Erik fra Sekretariatet tog ordet og fortalte om det at være aktiv i Amnesty International. Meget har nemlig ændret sig internationalt i Amnesty i de senere år, bl.a. er man gået over til meget mere globalt samarbejde, og man lukker ned i det internationale hovedkvarter i London, og åbner til gengæld nye kontorer der, hvor der er behov for det. Det jo også nemmere at have et lokalt kontor i f.eks. Sydafrika, hvor de er tættere på begivenhederne end, at der sidder nogle i London og bestemmer, hvad der skal i Sydafrika. Det gør dog også londonerne sure, fordi deres stillinger lukkes, og der har været strejke osv., men som Erik sagde, så er det vigtige at forbedre menneskerettighederne overalt i verdenen, og ikke skabe jobs i London.





Ida's flotte portræt af os.
En anden væsentlig ændring i Amnesty, og en af grundene til man åbner nye kontorer, der hvor menneskerettighedskrænkelserne foregår er , at man har fundet ud af, at det giver mere, hvis man arbejder lokalt/regionalt, altså at vi i Danmark arbejder med sager inden for EU, f.eks. romaforfølgelser. Før i tiden var der en regel der hed: No Work on own country. Altså at man ikke måtte arbejde med forfølgelser i sit eget land, bl.a. fordi man skulle vise solidaritet med dem i udlandet, men man har så fundet ud af, at det har en større gennemslagskraft overfor myndighederne, hvis det er en lokalgruppe, der arbejder for at forbedre menneskerettighederne i et givent land eller område.
En stor del af Amnestys arbejde er aktivisme, hvor man får fat i masserne, og dermed lægger pres på myndigheder osv., og det kan man gøre mere effektivt nu, på grund af forbedrede kommunikationsmidler, nu kan man jo skrive under på støtteerklæringer på mobilen, men Erik fortalte også, at Amnesty arbejder med lobbyisme, bl.a. er det lykkedes at ændre voldtægtsloven i Danmark via lobbyisme, hvor man så ikke bruger lokal eller youthgrupperne.
Alt i alt er der sket store ændringer i Amnesty, men det vigtigste er, at det blevet mere globalt og nu bruger alle amnestygrupper hele verdenen det samme logo.


Det var hvad jeg ville skrive om kampagneseminaret, som var en rigtig hyggelig dag, hvor vi også fik netværket med grupper i Danmark og Sverige (der var to fra hinsidan). Ida vil skrive om Gonzalo Vargas, som har en helt utrolig historie og Marie-Louis skriver om årets Skriv for Liv, som vi også hørte om på kampagneseminaret, og om kampagnerne i 2014-2015.        


Ingen kommentarer:

Send en kommentar