mandag den 9. december 2013

FN's Børnerettighedsdag - Filmaften om gadebørn og børnearbejde


Vidste du at Amnesty har en børnekonventionsgruppe i København? Vidste du at mens du arbejder med Skriv for Liv så kæmper Amnestygruppen om Børn (AoB) for børns rettigheder gennem brevaktioner? Vidste du at du kan lære om FNs børnekonvention og AoBs arbejde hvert år på årsdagen for FNs konvention om børnerettigheder d. 20. November og at det er gratis? Amnesty Projektgruppe CPH tog med til AoBs arrangement i år for at støtte op om gruppen og lære om en af Amnestys afdelinger vi endnu ikke har arbejdet med.



”Alle mennesker har følelser også dem som ikke har rettigheder”
Frode Højer Pedersen
20. November 2013
Arrangement for FNs Børnerettighedsdag


Amnestygruppen om Børn arbejder med FNs konvention om børnerettigheder. Konventionen blev vedtaget ved FNs generalforsamling d. 20. November 1989. Det er den mest udbredte konvention med næsten 194 lande tilknyttet. Ikke alle disse lande overholder konventionen og det er der hvor gruppen kommer ind og beskytter børnene via følgende:
-       - Brevaktioner
-      -  Paneldebatter
-     -  Info
-      - Udstillinger



Renato med sin søn Renan i Rio de Janeiro
© Frode Højer Pedersen
Inspirationen bag arranementets program var Braziliens værtsskab af VM (2012) og OL (2016) da gadebørn i Brazilien bliver likvideret af selvbestaltede dødspatruljer og dermed havde man inviteret filminstruktør og producer, Frode Højer Pedersen, som har et tæt samarbejde med UNICEF. Han fokuserer på dokumentarfilm om børn og unge i udviklingslande. Han introducerede filmen ”De døde drenge” som han producerede til DR i 2012 og omhandler Renato, en gadedreng, der boede i Rio de Janeiro. Frode fortalte under introen at børnekonventionen havde hjulpet ham med at få støtte til at sætte fokus på børns rettigheder og vi synes det er fantastisk at han spreder budskabet gennem sit medie.



Frode sammen med Akhi i Dhaka.
© Frode Højer Pedersen
Samtidig valgte man at give håb og motivation ved at vise filmen ”Børnearbejderne” der er lavet af Frode i samarbejde men Ulandssekretariatet og financieret af Danida, representeret af Mads Bugge Madsen. Ulandssekretariatet arbejder med et børnerettighedsprojekt for børnearbejdere i Bangladesh, som viser nye veje i at nå de udsatte børn og dermed beskriver “Børnearbejderne” som viser et eksempel på børneaktivisme blandt ramte børn I Dhaka, Bangladesh.




Dette arrangement lærte os noget nyt om Amnestys arbejde og vi vil anbefale jer at støtte op om gruppens arbejde næste år d. 20. November - så frem med kalenderen! 


For mere info om gruppen:
E-mail: boern@amnesty.dk
www.amnesty-international.dk/boern

mandag den 25. november 2013

Skriv for Liv 2013 - De 6 sager

Skriv for liv er Amnesty Internationals årlige brevskrivningskampagne. I år fokuseres i Danmark på 6 sager om menneskerettighedskrænkelser. Læs mere om Skriv for Liv i dette blogindlæg: "Skriv for Liv - historien om brevene der redder liv"

Her er de 6 sager, som du kan skrive for i år:


al-Khawaja med Nabeel Rajab, der også sidder
fængslet i Bahrain. (Kilde: BCHR)
Skriv for Abdulhadi al-Khawaja: 
Den danske statsborger sidder i øjeblikket fængslet i Bahrain sammen med 12 andre menneskerettigheds-forkæmpere for at ytre kritik af landets siddende regering. Siden 2011 har al-Khawaja været fængslet uden beviser og er her blevet udsat for tortur. 

Du kan både vælge at skrive et brev til al-Khawaja selv, hvor du kan fortælle ham, at han og de 12 andre samvittighedsfanger ikke er glemt, samt at skrive et brev til Bahrains konge og kræve løsladelsen af de 12 fanger.

Yorm Bopha med sin søn under hendes retssag
(Kilde: Heng Chivoan/Phnom Penh Post)

Skriv for Yorm Bopha: 
Yorm Bopha har uden beviser siddet fængslet siden 4. september 2012 for sin kamp mod tvangsrydninger i Cambodia, hvor tusindvis af indbyggere tvinges fra deres hjem når regeringen sælger den jord, de bor på, til virksomheder.

Du kan både skrive et brev til Cambodias justitsminister og kræve Yorm Bophas løsladelse, samt skrive et brev til Yorm Bopha selv og ytre din støtte.
Miriam López foretrækker at holde sit ansigt skjult for offentligheden (Kilde: Agencia Reforma)
Skriv for Miriam López:
Mexicanske Miriam López blev i februar 2011 bortført, voldtaget og tortureret af soldater, hvorefter hun blev sendt i fængsel under falsk anklage for en narkoforbrydelse. På trods af, at flere af gerningsmændene er identificeret, er ingen blevet straffet for deres umenneskelige forbrydelse.

Du kan både skrive et brev til den mexicanske statsanklager og kræve en undersøgelse af sagen, samt skrive et brev til Miriam López selv og udtrykke din sympati for hende.

Eskinder Nega med sin søn, der blev født mens moren sad fængslet (Kilde: The Canadian Daily)

Skriv for Eskinder Nega:
Den etiopiske blogger og journalist Eskinder Nega sidder fængslet i Etiopen for at kritisere styret, og både han og hans kone er blevet chikaneret og uskyldigt dømt for hans artikler og foredrag, der kritiserer Etiopiens regering for dens menneskerettighedskrænkelser.

Du kan både ytre din støtte til Eskinder selv eller kræve hans løsladelse af Etiopiens premierminister.



Demonstranter i Nabi Saleh
 (Kilde: Oren Ziv, Activestills.org)
Skriv for Nabi Saleh:
Beboerne i den palæstinensiske landsby demonstrerer hver uge imod en ulovlig, israelsk bosættelse på deres landbrugsjord, der desuden afskærer dem fra deres vandkilde. Den israelske reaktion har været stor brug af vold, tåregas og razziaer i folks hjem - Indtil videre er to dræbt og hundredevis såret.

Du kan skrive til Israels forsvarsminister og kræve et ophør med brugen af vold og brutalitet med de fredelige demonstranter, samt til Naji Tamini, koordinator for landsbyens protester, og ytre din støtte til landsbybeboernes fredelige kamp for deres rettigheder.


Skriv for Artiom, Mikhail og Vladimir:
De tre aktivister (Kilde: Skriv for Liv.dk)
De tre russiske aktivister er uretfærdigt anklaget "massedemonstration" og for vold mod politiet i forbindelse med en demonstration. De er alle fængslede og lider af helbredsproblemer, da de ikke har adgang til lægehjælp. For nylig er Mikhail blevet idømt livsvarig tvungen psykiatrisk behandling, mens de to andre endnu er tilbageholdt uden beviser.

Du kan skrive til den russiske rigsadvokat og kræve at retssagerne mod de tre mænd foregår retfærdigt, samt at Mikhail løslades fra psykiatriske behandling.
Desuden kan du sende en solidaritetshilsen til de tre aktivister og fortælle dem at de ikke er glemt, og at mennesker over hele verden kender til og kæmper for deres sag.





tirsdag den 12. november 2013

Skriv for Liv - Historien om brevene der redder liv



Vidste du at tortur er steget med 500 % i Mexico mellem 2006 og 2012? Vidste du at det Israelske militær har myrdet to og såret hundredevis af fredelige demonstranter i Nabi Saleh og fortsat udøver vold mod dem? Vidste du at den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja fik sin kæbe brækket fire forskellige steder og yderligere tortureret under hans anholdelse for kritik af Bahrains regering? Vidste du at den Russiske Mikhail Kosenko er blevet idømt tvungen psykiatrisk behandling efter at have demonstreret i Moskva?

Det virker surrealistisk at regeringer i det 21. Århundrede kan være så nådesløse mod deres befolkninger. Desværre for mange mennesker er dette deres virkelighed. Vi som gruppe vil gerne udtrykke hvor uretfærdigt dette er og at det ikke er okay, men hvordan får vi en regering til at lytte på os? Vi deltager da i den internationale Amnesty Kampagne Skriv for Liv!

Men hvad er Skriv for Liv, hvordan startede det og hvorfor fungerer egentlig? Vi vidste det ikke så vi sendte nogle af vores gruppemedlemmer til Aktionsseminar i Stockholm, Oktober 2013, og til Kampagneseminar i Odense, November 2013, hvor vi fik opklaret vores spørgsmål!

Louisa Anderson, Stockholm.
I Stockholm fortalte Louisa Anderson fra det Internationale Sekretariat, London, selve historien om Skriv for Liv. Vi havde ingen idé om at det var startet i Warsaw, Polen, i 2001 af en Amnesty gruppe der besluttede at holde et 24 timers skrive event for individuals @ risk. Denne kreative gruppe kontaktede det Polske sekretariat som straks spredte idéen nationalt. Allerede i 2002 var Skriv for Liv blevet en international kampagne.
Tænk at den kæmpe globale kampagne der sidste år repræsenterede 12 sager i 77 lande med over 500,000 deltagende der sammen skabte 1,913,391 aktioner startede i en lille Amnesty gruppe. Vi finder det vildt inspirerende at denne kampagne der ledet af Ina Holmgaard i det danske sekretariat er blevet Amnesty Danmarks største kampagne.


Internationalt har kampagnen også taget fart med et kæmpe boom i deltagelse:
I 2008 deltog 29 lande og 298,845 aktioner blev foretaget mens der i 2011 deltog 78 lande og 1,376,492 aktioner blev foretaget. Dette er en kæmpe succeshistorie for Amnesty International og det reflekterer også den udvidelse af vores organisation som man kan læse om i indlægget på vores blog: Kampagneseminar i Odense 2/11/13 som inkluderer lande der ellers ikke er knyttet til Amnesty så som Barbados og Pakistan.
Ina Holmgaard i Odense.

På Kampagneseminaret i Odense fortalte Ina hvorfor denne kampagne fungerer så godt som den gør.
Efter kampagnen i 2011 fik vi Jabbar Savalan, som var samvittighedsfange i Azerbajahn, løsladt og siden sidste år har vi bl.a. fået olieudslippet der skadede indbyggerne i Bodo, Nigeria, på landets finansministeries dagsorden.

Hun fortalte hvordan der er brug for at vi alle skriver disse breve og dokumenterer vores skrivecaféer til at presse regeringer og give håb til disse mennesker. Brevene bliver både brugt som momentum til at lobby i bl.a. den Mexicanske ambassade og så bliver den sendt til fængsler og regeringer som ofte har den impakt at fangerne bliver behandlet mere humant eftersom der er opmærksomhed på dem og landet ved det. Derudover så hjælper det de individuelle og deres familier med at holde sig oppe og derved også i live. Ales Bialiatski fra Hviderusland, som vores svenske naboer skrev for i 2012, brugte sin 50 års fødselsdag i en lille celle omgivet af Amnesty breve og han udtalte at det gav ham håb og glæde i denne hårde tid. Vi synes i gruppen at det er en smuk fortælling. Vi har også været heldige at møde savittighedsfangen Gonzalo Vargas i egen person, som har fortalt hvor meget brevene betød da han var fange i Chile. I kan læse mere i blogindlægget Gonzalo Vargas – En torturoverlever fortæller.

Men vi skriver ikke kun for individerne, vi skriver for alle de mennesker som individerne repræsenterer. De folk vi skriver for er ofte ofre for et bestemt mønster af menneskerettighedskrænkelser som deres land udøver og ved at skrive for disse personer hjælper vi ikke kun dem men vi åbner op for forbedring og debat i de individuelle lande.

Her til slut vil vi motivere ved at fortælle at Polen sidste år, 2012, formåede at skrive 190,000 breve på 24 timer! Vi er vildt imponeret! Så lad os sammen gå i gang med denne fantastiske kampagne!

Fra venstre: Andreas, Marie-Louise, Ina og Ida.

Vi håber i vil hjælpe os med at skrive en masse breve og holde en masse events for disse individer som ikke fortjener den skæbne de har fået!

- Gå til www.skrivforliv.dk for mere info om sagerne og hvor der holdes skrivecaféer!


mandag den 11. november 2013

Gonzalo Vargas – En torturoverlever fortæller



Fra venstre: Andreas, Marie-Louise, Gonzalo Vargas, Marianna (AI Sverige) og Ida

På Kampagneseminaret i Odense var vi så heldige at høre den chilenske torturoverlever Gonzalo Vargas fortælle sin livshistorie, en barsk fortælling om hans oplevelser som politisk fange under Pinochets diktatur i 1970’erne og 80’ernes Chile.
Vargas lagde ud med at understrege vigtigheden af kommunikation. Kommunikation via dialog er ifølge hans filosofi noget af det vigtigste for os mennesker. Derfor stod han foran os på denne regnvejrslørdag. For at kommunikere. Og det gjorde han i en så vellykket grad at ingen i den sal sad tilbage uberørt af hans fortælling.

Han er uddannet indenfor befrielsespædagogik og underviste i årene før Pinochet i marxistisk dialektik. Da det voldsomme militærkup i 1973 betød en forfølgelse af alle fortalere for det marxistiske projekt var Gonzalo Vargas pludselig en fjende af regeringen. Han blev hentet midt om natten af soldater, fik bind for øjnene og blev ført ned i en kælder. Her blev han afhørt som politisk fange og fjende af staten.
Han blev voldsomt slået og mishandlet og lagt på en metalseng hvor han fik så voldsomme stød, at han var ude af stand til at skrige af smerte og angst. I sin tid i torturkælderen oplevede han traumer så voldsomme og grufulde, at man næsten ikke kan forestille sig det. Vargas var chokeret over at opdage, at hans torturbøddel var en gammel ven ved navn Martin.
Efterfølgende blev han ført til en koncentrationslejr på en ø udenfor kysten. Uden hverken sigtelse eller rettergang fik Gonzalo Vargas tildelt et nummer der blev hans identitet i tiden i lejren. Her tilbragte han to håbløse år uden kontakt til sin familie og frataget sin frihed. Indtil han en dag modtog en stak breve – Breve fra fremmede mennesker tusindvis af kilometer borte fra en organisation ved navn Amnesty International.
Uden tøven fortalte han os hvordan brevene havde reddet hans liv. Med ét følte han igen håb. Han vidst at han ville overleve. 2 år efter sin brutale anholdelse blev han genforenet med sin familie i Santiago. Men som en statsfjende frygtede Vargas at blive forfulgt igen, hvorfor han fik asyl på den danske Ambassade i Santiago. Her boede han i 15 dage indtil han fik tilladelse til at forlade Chile.
Vargas beskriver sin ankomst til Danmark som en oplevelse af, at blive et menneske igen. I Danmark var han en fri mand og i Danmark fik han en familie.
På trods af at være i sikkerhed i Danmark havde Vargas endnu sine traumer tæt inde på livet. Hans nætter var præget af mareridt hvor han igen og igen genoplevede den tortur, han var udsat for.
I stedet for at lade sig ødelægge af sine mareridt valgte Vargas, med støtte fra sin danske kone, at se traumerne i øjnene. Han kommunikerede og fortalte folk om sine oplevelser. Især gennem foredrag for medlemmer af Amnesty International, en organisation med en stor plads i hans hjerte. Udover at han derved selv bearbejdede sine traumer, formåede han også at røre og inspirere sine tilhørere.
Da han, mange år senere og efter diktaturets afslutning, vendte tilbage til Chile mødte han sin gamle ven og senere torturbøddel Martin. Vargas så hvordan manden, der trods alt engang havde været hans ven, var ødelagt, nedbrudt og traumatiseret ligesom han selv havde været det, og han ønskede ikke at hævne sig. Tværtimod fortalte han os, at han mente at Martin ligesom ham selv var et offer for den ondskab der hærgede deres land mange år tidligere.

De ovenstående sætninger taler for sig selv i deres beskrivelse af Gonzalo Vargas væsen. Vi i salen foran ham var alle berørte af hans ufattelige menneskelige overskud og evne til kun at se det gode i andre. Han pointe var, at torturoffer såvel som -bøddel er et offer for en endnu større ondskab - Hvad end man er enig med dette standpunkt eller ej, er det svært ikke at se det gode i Vargas ønske om, at fortælle sin historie og dermed ikke blot inspirere os amnesty-aktive til at fortsætte kampen for menneskerettigheder, men også at understrege, at tusindvis af håndskrevne breve sendt til den anden side af jorden rent faktisk GØR en forskel og er med til at redde menneskeliv.

Med Gonzalo Vargas historie understreges, hvorfor det gør en forskel for de mennesker, der modtager brevene fra ”Skriv for Liv”-kampagnen, Amnesty’s årlige brevskrivningskampagne der i år finder sted netop nu og til og med december måned.
Se mere på Skriv for Livs hjemmeside: https://skrivforliv.dk/

søndag den 10. november 2013

Kampagneseminar i Odense 2/11-2013


Et lille referat af vores tur til kampagneseminaret i Odense Mødecenter lørdag d. 2 november. Vi startede på Hovedbanen kl. 6. 40, så vi var selvfølgelig meget trætte.


Vi ankom i god tid til Odense, og fik snakket med nogle af de andre deltagere. De fleste kom fra lokalgrupper rundt omkring i Danmark, bl.a. Nordsjælland og Nordjylland, og endda en enkelt, der kom helt fra Grønland.


Erik der viser hvor stor Amnesty er blevet.


Det hele startede med en lille intro fra
bestyrelsesformanden Lasse, inden Erik fra Sekretariatet tog ordet og fortalte om det at være aktiv i Amnesty International. Meget har nemlig ændret sig internationalt i Amnesty i de senere år, bl.a. er man gået over til meget mere globalt samarbejde, og man lukker ned i det internationale hovedkvarter i London, og åbner til gengæld nye kontorer der, hvor der er behov for det. Det jo også nemmere at have et lokalt kontor i f.eks. Sydafrika, hvor de er tættere på begivenhederne end, at der sidder nogle i London og bestemmer, hvad der skal i Sydafrika. Det gør dog også londonerne sure, fordi deres stillinger lukkes, og der har været strejke osv., men som Erik sagde, så er det vigtige at forbedre menneskerettighederne overalt i verdenen, og ikke skabe jobs i London.





Ida's flotte portræt af os.
En anden væsentlig ændring i Amnesty, og en af grundene til man åbner nye kontorer, der hvor menneskerettighedskrænkelserne foregår er , at man har fundet ud af, at det giver mere, hvis man arbejder lokalt/regionalt, altså at vi i Danmark arbejder med sager inden for EU, f.eks. romaforfølgelser. Før i tiden var der en regel der hed: No Work on own country. Altså at man ikke måtte arbejde med forfølgelser i sit eget land, bl.a. fordi man skulle vise solidaritet med dem i udlandet, men man har så fundet ud af, at det har en større gennemslagskraft overfor myndighederne, hvis det er en lokalgruppe, der arbejder for at forbedre menneskerettighederne i et givent land eller område.
En stor del af Amnestys arbejde er aktivisme, hvor man får fat i masserne, og dermed lægger pres på myndigheder osv., og det kan man gøre mere effektivt nu, på grund af forbedrede kommunikationsmidler, nu kan man jo skrive under på støtteerklæringer på mobilen, men Erik fortalte også, at Amnesty arbejder med lobbyisme, bl.a. er det lykkedes at ændre voldtægtsloven i Danmark via lobbyisme, hvor man så ikke bruger lokal eller youthgrupperne.
Alt i alt er der sket store ændringer i Amnesty, men det vigtigste er, at det blevet mere globalt og nu bruger alle amnestygrupper hele verdenen det samme logo.


Det var hvad jeg ville skrive om kampagneseminaret, som var en rigtig hyggelig dag, hvor vi også fik netværket med grupper i Danmark og Sverige (der var to fra hinsidan). Ida vil skrive om Gonzalo Vargas, som har en helt utrolig historie og Marie-Louis skriver om årets Skriv for Liv, som vi også hørte om på kampagneseminaret, og om kampagnerne i 2014-2015.        


mandag den 4. november 2013

Velkommen til vores blog!




Velkommen til vores blog!!



Vi er en gruppe unge engagerede aktivister for Amnesty International der har startet en ny gruppe der sigter efter at fornye vores måder at bruge kampagne materialet - og at nå ud til folk på.

Vores første arbejds opgave, efterår 2013, er fokuseret på kampagnen Skriv for Liv.
Vi har valgt at fungere som en støtte og inspiration til youth grupper ved at skabe et mini-seminar for youth grupper.
(hvis du/I er interesseret så tøv ikke med at kontakte os på amnesty.projektgruppe.cph@gmail.com)
De youth grupper der er interesseret vil vi besøge og sammen vil vi gennemgå dagsordenen:
- Historien om kampagnen Skriv for Liv
- Hvilke resultater har vi opnået siden 2010?
- Skriv for Liv idag og hvorfor vi arbejder for "individuals @ risk"
- Brainstorming/spørgsmål
- Gruppe aktivitet der består af udvikle forskellige scenarier for Skriv for Liv events
- Afrunding

Vi vil også holde vores eget Skriv for Liv skrive café der forhåbentlig kommer til at foregå i centrum af København d. 4. December 2013 evt. på et gammelt post kontor. Vi vender tilbage med mere info.

Den 11. December vil vi beslutte et længeresigtet mål for gruppen og derefter opdatere bloggen med nyhederne!!

Lidt info om grundlæggelsen:
Gruppen er blevet startet af Emil Tranholm, Ida Amalie Arhentecht Jensen, Andreas Hejbøl og Marie-Louise Dyrlund Hansen med hjælp fra Johannes og Erik fra Amnesty Danmarks sekretariat, Sheila og Atussa fra den nedlagte Københavner gruppe der var så dejlige at dele deres erfaring med os da vi skulle grundlægge gruppen. De fire gruppe grundlæggere har været Amnesty aktivister siden ca. 2011 i youth grupper og har grundlagt Projekt Gruppen efter at have færdiggjort skolen.
Vi har desuden været så heldig at få endnu et gruppemedlem i form af Freja Gyldendal Amby!!