I forbindelse med KU's forårsfestival var der af studenterforeningen Internation Debat blevet arrangeret en debat om det forestående EP-valg. Der var repræsentanter fra alle partier undtagen Dansk Folkeparti, da deres kandidat havde været nødt til at melde fra i sidste øjeblik. Selve debatten blev afholdt på utraditionel vis. Vi var i et stort festtelt hvor de fleste allerede havde fået skænket en øl. Så lidt uformelle rammer, der også gav anledning til en uformel debat.
Og kandidaterne var ikke længe om at tage denne uformelle stemning til sig. De klassiske formelle fraser var gemt væk, og var erstattet af mere spydige kommentarer om hinandens politik. Emnet for debatten var frit og med Martin Krasnik ved roret blev panelet styret med hård hånd, selvom politikerne ikke altid var lige villige til at tie stille. Mange emner blev diskuteret, herunder holdning til patentdomstol, velfærdsydelser, lobbyisme, euro, indvandring (på EU-plan) samt meget andet.
Kandidaterne blev blandt andet bedt om at forholde sig til et meget kritisk spørgsmål fra publikum om lobbyisme, og lobbyismens følger for den førte politik i EU. Desuden blev der også spurgt om hvad de mener EU skal gøre ved de mange flygtninge, der kommer til EU. Til begge spørgsmål var det svært at hive et klart svar ud af politikerne. Dog fik man set politikerne agere i en lidt andre omgivelser end normalt, hvilket gav god underholdning til tilhørende, og selvom substansen i debatten aldrig blev specielt høj så havde folk, der muligvis ikke følger med i politik, en chance for at få set de forskellige kandidater og partier an.
tirsdag den 20. maj 2014
torsdag den 1. maj 2014
Concord workshops
Vi havde glæden at kunne deltage i Concords arrangement om #EUiVerden projektet. Der blev afholdt forskellige workshops som kunne bruges til projektet
I forbindelse med Christel Schaldemoses og Kirsten Aukens besøg på Concord arrangementet blev der også organiseret en række workshops som kunne være anvendelige i #EUiVerden projektet. Vi fra AI besluttede os for at deltage i de to workshops der omhandlede: forskellen mellem Twitter og Facebook som medie, og tips til hvordan man kan stille gode spørgsmål til politikere.
Den ene workshop handlede om forskellen, fordelene og ulemperne ved de to sociale medier Twitter og Facebook. Facebook udmærker sig når man skal ud med budskaber - man kan hurtigt poste opslag på Facebook, med holdninger, udtalelser osv. Ligeledes er Facebook også mere udbredt i Danmark, der er et større publikum som man kan 'bombardere' med information.
Twitter derimod er mindre udbredt i Danmark og dermed har man også et mindre publikum på Twitter. Ligeledes har man også kun 140 tegn at gøre godt med. Twitter bruges til meget kortere udtalelser og meddelelser. Twitter er mere udbredt hos journalister og dette er en demografi man kan ramme meget bedre på Twitter end på Facebook.
Den anden workshop handlede om at stille gode spørgsmål til politikerne. Politikere er dygtige til at snakke udenom når de bliver spurgt og derfor skulle vi være bedre rustet til at stille spørgsmål. Spørgsmål må ikke være for lange, ellers er der fare for at miste den røde tråd og så for man i hvert fald ikke et ordenligt svar. Spørgsmålene skal også helst formuleres præcist og så det giver ordentlig mening. Ligeledes skal der også helst være en relevans og aktualitet over spørgsmålene - de skal gerne kunne relateres til den givne debat og politiker.
Vi hos AI takker Concord for et dejligt arrangement med gode og spændende workshops.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)