Vidste du at Amnesty har en børnekonventionsgruppe i
København? Vidste du at mens du arbejder med Skriv for Liv så kæmper
Amnestygruppen om Børn (AoB) for børns rettigheder gennem brevaktioner? Vidste
du at du kan lære om FNs børnekonvention og AoBs arbejde hvert år på årsdagen
for FNs konvention om børnerettigheder d. 20. November og at det er gratis? Amnesty
Projektgruppe CPH tog med til AoBs arrangement i år for at støtte op om gruppen
og lære om en af Amnestys afdelinger vi endnu ikke har arbejdet med.
”Alle mennesker har følelser også dem som ikke har
rettigheder”
Frode Højer Pedersen
20. November 2013
Arrangement for FNs
Børnerettighedsdag
Amnestygruppen om Børn arbejder med FNs konvention om
børnerettigheder. Konventionen blev vedtaget ved FNs generalforsamling d. 20.
November 1989. Det er den mest udbredte konvention med næsten 194 lande
tilknyttet. Ikke alle disse lande overholder konventionen og det er der hvor
gruppen kommer ind og beskytter børnene via følgende:
- - Brevaktioner
- - Paneldebatter
- - Info
- - Udstillinger
![]() |
| Renato med sin søn Renan i Rio de Janeiro
© Frode Højer Pedersen
|
Inspirationen bag arranementets program var Braziliens
værtsskab af VM (2012) og OL (2016) da gadebørn i Brazilien bliver likvideret
af selvbestaltede dødspatruljer og dermed havde man inviteret filminstruktør og
producer, Frode Højer Pedersen, som har et tæt samarbejde med UNICEF. Han
fokuserer på dokumentarfilm om børn og unge i udviklingslande. Han
introducerede filmen ”De døde drenge” som han producerede til DR i 2012 og
omhandler Renato, en gadedreng, der boede i Rio de Janeiro. Frode fortalte
under introen at børnekonventionen havde hjulpet ham med at få støtte til at
sætte fokus på børns rettigheder og vi synes det er fantastisk at han spreder
budskabet gennem sit medie.
![]() |
Frode sammen med Akhi i Dhaka.
© Frode Højer Pedersen
|
Samtidig valgte man at give håb og motivation ved at vise
filmen ”Børnearbejderne” der er lavet af Frode i samarbejde men
Ulandssekretariatet og financieret af Danida, representeret af Mads Bugge
Madsen. Ulandssekretariatet arbejder med et børnerettighedsprojekt for
børnearbejdere i Bangladesh, som viser nye veje i at nå de udsatte børn og
dermed beskriver “Børnearbejderne” som viser et eksempel på børneaktivisme
blandt ramte børn I Dhaka, Bangladesh.
Dette arrangement lærte os noget nyt om Amnestys arbejde og vi vil anbefale jer at støtte op om gruppens arbejde næste år d. 20. November - så frem med kalenderen!
For mere info om gruppen:
E-mail: boern@amnesty.dk
www.amnesty-international.dk/boern


